Bliv Medlem

Indmeldelse i Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab sker ved personligt fremmøde i vores åbningstid.
 
Vi har åbent på onsdage mellem kl. 16.00 og 18.30
 
Adressen er:
Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab
Grøn Vogn, Institut for (X),
Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C.
 
Pris for medlemsskab:

  • Det koster et engangsbeløb på 100 kroner at melde sig ind. Du kan også dele dit medlemsskab med din ven/veninde, kollektiv eller familie. 
  • Som medlem for du adgang til vores webshop hvor du kan bestille varer allerede til den efterfølgende uge.
  • Du er altid velkommen til at nyde en kop kaffe eller the i åbningstiden.
  • Medlemsskabet giver adgang til flere hyggelige arrangementer (enkelte med lille brugerbetaling).

 
Betaling:

  • Du kan betale kontant eller benytte appen: MobilePay: 93 97 91 93
  • Du kan kun betale med Dankort i vores webshop. Har du ikke Dankort er der altid mulighed for at afgive bestillinger fremadrettet ved personlig fremmøde i åbningstiden.

 
Produkter:
Vi udvider løbende vores sortiment af lokale-, økologiske produkter. Grøntsagsposerne er vores absolutte kerneprodukt. De sammensættes på ugentlig basis i et samarbejde mellem vores landmænd og vores team af bestillere. Sorimentet følger årstiderne og vejr og vind. Den store pose koster 100 kr. og den lille pose koster 60 kr. I bær- og frugtsæsonen fører vi også en frugtpose til 60 kr. Desuden kan man altid bestille lækre, store, frisklagte, økologiske æg. 10 stk koster 28 kr., 30 stk. koster 75 kr. og 90 stk. koster 210 kr. Flere af vores medlemmer er begyndt at bestille 90 æg som de deler kollektivt med fx kolleger eller naboer.
 
Skal man arbejde?
Det er ikke længere et krav, at man aktivt skal lægge timer i foreningen for at kunne bestille frugt og grønt. Vores intention er primært at få noget lokokaltdyrket økologi ud i den Aarhusianske æter. Vi har derfor nedsat et team af medlemmer som har tid og lyst til at tage udleveringsvagterne i Grøn vogn om onsdagen. Teamet består af ca. 30 medlemmer som fordeler vagterne mellem sig, og hjælper hinanden ved ferier og sygdom. Butiksgruppen har det forkromede overblik og sørger for, at Grøn Vogn er udstyret med de ting som vagterne skal bruge, at at de får den fornødne information fra uge til uge. Så er de både gearet til at svare på spørgsmål fra øvrige medlemmer, nye medlemmer og nysgerrige samtidig med, at de får en god oplevelse og hygger sig med det frivillige arbejde som de vælger at lægge i foreninen. Man er altid velkommen til at joine Vagtteamet. Det kan man gøre ved at skrive en mail til butik@aoff.dk.
Du kan læse flere ofte stillede spørgsmål her: http://www.aoff.dk/om-foreningen/ofte-stillede-spoergsmaal