"juletræer" og rosenkål

Nu er det igen muligt at bestille kålstokke i potter i shoppen. "Først skal træet vises, siden skal det spises." Først omkring 1. verdenskrig blev juletræet for alvor udbredt udenfor borgerskabet. Men konceptet med et juletræ vandt indpas på andre måder og kreativiteten var stor. Bl.a. ved at bruge og forbruge kålstokke. Kålstokkene er ca. 80 cm høje, økologiske og leveres i potte. Lader man dem stå ude, vokser de sig til ca 2 meter høje og står med gule blomster i forsommeren. Kålstokken findes i grøn og violet og koster 35 kr.
Desuden har vi fået forespørgsel på, om det var muligt, at tilkøbe ekstra rosenkål. Denne forespørgsel har vi efterkommet ved at oprette "Rosenkål for 20 kr. under "blandede poser" i web-shoppen. Prisen varierer fra uge til uge ved vores leverandør, derfor kan vi ikke sætte fast mængde på varen. Rosenkål er sprængfyldt af antioxidanter samt B, C og E vitamin og mineraler som kalium og folat. Desuden er rosenkål rig på kostfibre.