Spis efter årstiden

Vi sætter ekstra fokus på fordelene ved at tage udgangspunkt i de lokale grøntsager i starten af 2018 med kampagnen "Spis efter årstiden"!

Ved at spise efter lokale frugter og grøntsagers sæson, spiser du automatisk varieret året rundt. Du nedbringer transporttiden fra jord til bord, reducerer klimabelastningen og minimerer fødevarespild.

Onsdag den 10. januar kl. 16-18.30 sætter vi igen gang i årshjulet og udfordrer jer til at spise med, fra vores lokale, økologiske leverandører, året rundt.

Aarhus’ Økologiske Fødevarefællesskab er en non-profit organisation. En forening drevet frem af frivillige ildsjæle og deres glæde ved økologi. Det koster et engangsbeløb på 100 kroner at blive medlem. Medlemsskabet giver adgang til foreningens web-shop, hvorfra man kan bestille sæsonens poser. Vi arrangerer også løbende events, hvor vi sammen bliver klogere på forskellige aspekter indenfor bæredygtig kultur.

Du kan læse mere om foreningen på på aoff.dk eller blot kigge forbi Grøn Vogn på Institut for (x), Godsbanen for at høre mere.

Kærlig hilsen
Aarhus’ Økologiske Fødevarefællesskab