Jordskokpizzabrød med timian-aioli

Du skal bruge: 
Pizzadej
• 500 gram hvedemel
• 250 gram grahamsmel
• 20 gram gær
• 2 spsk. olivenolie
• 1 tsk. fint salt
• 1 spsk. sukker
• 5 dl. vand

Pizzafyld
• 500 gram jordskokker
• 1 rød peberfrugt
• 2 spsk. olivenolie
• 1 stærk rød chili
• 1 tsk. paprika
• 2/3 tsk. fint salt
• 100 gram valnødder

Timian-aioli
• 1 dl. sojamælk*
• 2 dl. smagsneutral solsikkeolie
• 1 spsk. citronsaft
• 1 fed hvidløg
• 1 tsk. tørret timian
• ½ tsk. dijonsennep
• 1/3 tsk. fint salt

Antal personer: 
4-8
Fremgangsmåde: 

Pizzadej: Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og olie og rør rundt. Tilsæt nu melet og ælt dejen i 5 minutter. Lad den hæve et lunt sted, under et fugtigt viskestykke, i 2 timer.

Timian-aioli: Hæld sojamælken i et blenderglas og blend med citronsaft, hvidløg, sennep, salt og timian i ca. 20 sekunder. Olien skal tilsættes langsomt, i en tynd stråle, mens der blendes med en stavblender. Langsomt tykner mayonnaisen. Alternativt kan der tilsættes 1½ dl. olie i stedet for 2 dl., hvis der ønskes en tyndere konsistens.
Lad gerne dressingen trække i mindst en times tid før servering så smagen af timian trænger ordentligt igennem.

Pizzafyld: Vask jordskokkerne grundt og skær dem i skiver på 2-3 mm. Skær peberfrugten i små tern. Rør en dressing sammen af finthakket chili, paprika, salt og olie. Vend nu jordskokker og peberfrugt i olieblandingen. Hak valnødderne groft og rør dem sammen med resten.

Pizza: Tænd for ovnen på 200 grader varmluft. Del pizzadejen i to, rul hver dejklump ud og læg dem på hver sin bageplade beklædt med bagepapir. Fordel jordskokblandingen jævnt på de to pizzaer. Bag pizzaerne i 20-25 minutter. Når de er færdige fordeles en passende mængde timian-aioli på dem. Dette kan med fordel gøres med en dressingflaske, hvis du har sådan én liggende.

Velbekomme!

* Sojamælken kan ikke erstattes af andre typer mælk.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Thu, 01/02/2018 - 16:40