Bagt squash med bulgur- og belugalinsesalat

Du skal bruge: 
4 dl bulgur
2 dl belugalinser
50 g smør
1 citron
1 granatæble
Et bundt persille
4 squash
2 tsk spidskommen
Salt
Peber
6 spsk solsikkekerneolie
½ liter creme fraiche

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Bulgur- og belugalinsesalat: Belugalinser og bulgur koges hver for sig i saltet vand efter anvisning, vendes sammen med smør og stilles til afkøling. Tilsæt hakket persille og granatæblekerner efter afkøling og rør salaten sammen.

Marinade: Solsikkekerneolie, spidskommen og et drys salt og peber røres sammen.

Bagt squash: Squash halveres på langs og kødet snittes i harlekinmønster uden at skære gennem skrællen. De pensles derefter med marinaden og bages ved 200° i ca. 30 minutter, til de er gyldne.

Dressing: Creme fraiche røres sammen med saften fra ½ citron. 

Anretning: Den sidste ½ citron skæres i skiver og vedlægges retten ved servering. Anret på tallerkener eller på et stort fad og drys med friskkværnet peber og lækkert havsalt. Retten kan også bruges som forret til otte personer.

opskrift tilføjet af Dennis Hensel Sat, 11/08/2018 - 12:51