Hokkaidogræskar- og kartoffelcurry

Du skal bruge: 
4 spsk solsikkekerneolie
3 tsk spidskommen
2 tsk karry
1 tsk gurkemeje
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 chili
1 æble
300 g søde kartofler
500 g hokkaidogræskar
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl grøntsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
2 dl belugalinser
Salt
Peber
Frisk citronmelisse
Frisk mynte
Hakkede mandler
4 dl Jasminris

Antal personer: 
6
Fremgangsmåde: 

Curry: Spidskommen, karry og gurkemeje svitses i solsikkekerneolie sammen med et groft hakket rødløg i en sauterpande. Hvidløg, chili, æble, søde kartofler og hokkaidogræskar skæres i tern og vendes heri (mængden af chili kan naturligvis være mere eller mindre). De hakkede tomater tilsættes, og der gives et opkog under omrøring. Tilsæt grøntsagsbouillon, kokosmælk og belugalinser, og lad retten simre i ca. 20 minutter ved svag varme. Smag retten til med salt og peber.

Ris: 6 dl vand bringes i kog. Tilsæt 4 dl ris, og lad risene koge under låg i 10 minutter ved svag varme. Tag derefter gryden af kogepladen og lad risene hvile i yderligere 10 minutter – stadig under låg. Så er de klar til servering.

Topping: Frisk citronmelisse, frisk mynte og mandler hakkes groft og drysses over retten inden servering.

opskrift tilføjet af Dennis Hensel Sat, 11/08/2018 - 12:53