Opbevaring af grønt

Rodfrugter
Selleri, pastinakker og rødbeder skal opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig i flere uger. Et stykke køkkenrulle suger fugten. De kan fryses, efter de er skrællet, skåret i tern og blancheret i to minutter.
 
kål
Kålen opbevares bedst i en beholder i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde sig i flere uger. Det er særdeles fryseegnet. Skal dog først snuittes og blancheres i 5 minutter.
 
Løg
Løg skal opbevares tørt og køligt, men ikke i hverken plastpose eller køleskab. Løg kan holde sig i op til et halvt år.
 
Kartofler
Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader. De kan blive søde i køleskabet. Får de for meget lys, får de grønne pletter og danner giftstof.
 
Porrer
Porrer bør opbevares i køleskabet i en beholder adskildt fra grøntsager med jord på. De kan typisk  holde i op til 2 uger. De kan fryses, efter de er blevet skåret i skiver og blancheret i et par minutter.
 
Gulerødder
Holder sig bedst i køleskabet - typisk i 2-3 uger. Et stykke køkkenrulle suger fugten. De kan fryses, efter de er skrællet, skåret i tern og blancheret i fem minutter.
 
Blanchering:
Bring vand i kog evt. tilsat lidt salt eller eddike. Grøntsagerne snittes og blancheres kort jævnfør den angivne tid. Læg dem i iskoldt vand inden de fryses ned.