Grønkålstærte med rødløg og kapers

Du skal bruge: 
Fyld
• 4 rødløg (350 gram)
• 150 gram grønkål
• 4 bøftomater
• 45 gram kapersknopper
• 2 spsk. olivenolie
• 4 dl. sojayoghurt (1 bæger Sojade)
• 1½ tsk. dijonsennep
• 1 tsk. tørret timian
• 1/3 tsk. friskkværnet sort peber
• 1 tsk. fint salt.

Dej
• 2,5 dl. hvedemel
• 1,5 dl. kikærtemel
• 1 tsk. fint salt
• 1 dl. neutral solsikkeolie
• 0,7 dl. vand

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Rør yoghurten sammen med sennep, timian, peber og ½ tsk. fint salt, og stil blandingen på køl.
Fjern skallerne fra løgene, flæk dem på langs, og snit løget mellemfint. Opvarm 3 spsk. olivenolie på en pande ved middel varme og steg løgene med ½ tsk. salt i 7-10 minutter, så de når at få lidt farve. Mens løgene steger skæres 2 af tomaterne i mellemfine tern og grønkålsbladene fjernes fra stilken og snittes fint.
Tag løgene af varmen og lav dejen ved at røre melet sammen med salt og, tilsætte vand og olie og ælte den godt sammen. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis dejen ikke er elastisk nok. 
Dejen trykkes ud i en tærteform (der er nok en smule overskydende dej) og prikkes med en gaffel. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 10-13 minutter; til kanterne er let gyldne.
I mellemtiden røres yoghurtblandingen sammen med de stegte løg, hakkede tomater, grønkål og kapersknopper i en skål. Dette er klart lettest at gøre med hænderne.  
Fordel fyldet i den forbagte tærtedej og tryk det lidt sammen i formen. Læg tomatskiverne på, drys med lidt salt og hæld evt. lidt olivenolie på toppen. Skru ovnen ned på 175 grader varmluft og bag tærten i 35-40 minutter, til den ikke længere er våd i midten.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Mon, 28/01/2019 - 18:15