Gnocchi med persillepesto

Du skal bruge: 
1½ kg kartofler (gerne "gamle" kartofler)
2 æggeblommer
150 g hvedemel
2 tsk salt

1 bundt persille
50 g pinjekerne
½ dl olie (jeg brugte tangolie)

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Skrub kartoflerne og bag dem ved 200g i en time (lidt mindre hvis det er meget små kartofler).
Lad kartoflerne køle af.
Skrab kartoffel"kødet" ud med en ske i en skål og mos det herefter godt med en masher eller en gaffel.
Tilsæt mel, æg og salt og ældt til det hænger sammen. 
Del portionen i fire og tril hver del til en pølse på 2-3cm i diameter. Tril gerne pølserne i en smule mel, men ikke for meget. Skær pølserne ud i bidder på 2-3 cm og lad gnocchierne sætte sig mens du laver pestoen.
Put persillen, pinjekerner og olie i en blender eller minihakker og sørg for at pestoen bliver god jævn.
Bring en gryde med rigeligt saltet vand i kog. Put ca. en fjerdedel eller en tredjedel af gnocchierne i af gangen (de skal ligge i et enkelt lag på bunden). De skal have ca. 5 minutter og kommer selv op til overfladen når de er færdige. Her kan de fiskes op med en hulske.
Rør gnocchierne med persillepestoen og server.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Sun, 07/05/2017 - 17:37