Grøntsagsgratineret pasta

Du skal bruge: 
1 kg blandede grøntsager, eks. kålrabi, selleri, løg, pastinakker, persillerødder, jordskokker, rødbeder, gulerødder, porrer, peberfrugt, champignoner, hvidkål, bønnespirer
3 fed hvidløg
1/4 l fløde
Salt, peber, muskat
400 g fuldkornspasta
200 g revet ost

Antal personer: 
3-4
Fremgangsmåde: 

Grøntsagerne snittes fint/rives groft og sauteres. Hæld 1-2 dl vand ved og lad det simre under låg til det er mørt. Hvis du bruger peberfrugt eller bønnespirer, så vent med at komme dem i, til resten er mørt. Hæld fløde ved og smag til med salt, peber og muskat. Pastaen koges og hældes i et ovnfast fad. Sovsen blandes i og osten drysses over. Gratineres i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, til osten er smeltet og gylden. Serveres som selvstændig ret eller som tilbehør til stegt kød eller lignende.
For en mælkefri udgave, udelad osten og brug soya- eller risfløde eller kokosmælk i stedet for almindelig fløde. For en glutenfri udgave, brug glutenfri pasta eller kogte kartofler i stedet for fuldkornspasta.
Sovsen kan med fordel laves dagen i forvejen og hvis pastaen skylles med koldt vand når det er kogt, kan det også fint holde sig i køleskabet natten over, så aftensmaden hurtigt kan komme i ovnen, når familien kommer hjem fra arbejde. Vent dog med at blande pasta og sovs til lige før det skal i ovnen, da pastaen ellers suger sovsen og retten ikke bliver nær så lækker og giv retten en smule længere i ovnen, så den er varmet ordentligt igennem.
/Fenja
 

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sun, 11/10/2015 - 20:47