Grøntsagsspækkede boller i karry

Du skal bruge: 
Sovs:
2-3 spsk karry
200 g pastinak eller persillerod
80 g jordskokker
160 g selleri eller kålrabi
80 g løg
2 fed hvidløg
1 dåse kokosmælk, 400 ml
4 dl vand
1 bouillonterning
Olie
Kødboller:
400-450 hakket kylling eller kalkun
80 g løg, finthakket
130 g gulerod, fintrevet
1 æg
Salt, peber

Fremgangsmåde: 

Sovsen: Karryen røres med en smule vand, så den bliver til pasta. Det forhindrer at den kommer til at smage brændt. Svitses i olie. Grøntsagerne renses og skæres i mindre stykker og svitses sammen med karryen. Kokosmælk og vand hældes ved og det hele simrer under låg i en halv times tid, til grøntsagerne er møre. Sovsen blendes med stavblenderen og smages til med salt, peber og evt. mere karry. Tilsæt en smule vand hvis sovsen er for tyk.
Kødbollerne: Farsen røres sammen og formes til boller med en teske. Bollerne kommes direkte ned i den færdige sovs og koges i 15-20 minutter. Tjek at kødbollerne er gennemkogte inden serveringen.
Serveres med fuldkornsris og en god gang salat til.
/Fenja

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sun, 11/10/2015 - 21:44