Kartoffelpizza

Du skal bruge: 
2 dl vand
4 dl mel
5 g gær
1/2 tsk salt
Ramsløgspesto
5 store kartofler eller tilsvarende
Olie og salt

Antal personer: 
2-3
Fremgangsmåde: 

Lav dejen om morgenen. Vand, gær og salt røres sammen med melet og hæver til om aftenen.
Tænd ovnen på 250 C, ikke varmluft. Den hævede dej æltes med lidt mere mel og rulles så det passer til en bageplade. Lægges evt på bagepapir. Smør ramsløgspesto /opskrifter/ramsloegspesto tyndt ud på dejen. Kartoflerne skrælles og skæres ud i tynde skiver med kartoffelskrælleren. Læg dem på pizzaen som drageskæl udefra og ind mod midten. Kartoffelskiverne må ikke ligge i mere end to lag. Kartoffelpizzaen pensles med rigeligt olie og drysses gavmildt med salt. Den bages til kartoflerne er møre og lidt gyldne i kanten.
Serves varm og med salat fx barsk råkost. Kan også spises kold fx på madpakke. Kartoffelpizzaen kan laves i en version uden pesto. Den drysses med frisk rosmarin, inden den kommes i ovnen. 

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Tue, 26/05/2015 - 18:49


Kommentarer

Den er også rigtig god med hjemmelavet persillepesto og jordskokker :)