Rabarber-chili relish

Du skal bruge: 
200 g rabarber i tynde skiver
1 hakket løg
1-2 finthakket røde chilipebre
5 spsk sukker
1 spsk æblecidereddike
1⁄2 tsk groft salt

Fremgangsmåde: 

Bring alle ingredienserne i kog i en tykbundet gryde. Kog relishen ved svag varme og under låg i ca. 10 min hvor du rører af og til indtil den har en moset konsistens. Lad den køle lidt af og put den i et skoldet glas.
Relishen er rigtig god til kylling, ost, skinke eller en æggemad og giver et frækt sommerpift til din mad.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Mon, 22/06/2015 - 19:57