Ramsløgsroulade

Du skal bruge: 
En stor håndfuld groft hakket ramsløg
100 g mel
4 æg
1/2 l mælk
salt/peber
200 g røget ørred
1 grøn peberfrugt
250 g hytteost



Antal personer: 
8
Fremgangsmåde: 

De hakkede ramsløg ristes på panden, så noget af væsken bliver dampet af. Ramsløgene blandes med mel, æg, mælk og et drys salt.
Dejen fordeles på bagepapir på en stor bradepande og bages i ca. 1/2 time ved 200 grader. Efter bagning stilles bunden til afkøling.
Bland røget ørred, hytteost og fint hakket peberfrugt og smag til med salt og peber. Blandingen fordeles på den afkølede bund, og det rulles sammen til en roulade.
Stil rouladen på køl i ca 1 time, før den skæres ud og serveres med et drys karse eller frisk, snittet ramsløg.
 

opskrift tilføjet af Dennis Hensel Sat, 18/03/2017 - 12:16