Spidskålssalat med asparges og dressing

Du skal bruge: 
1/2 spidskål
10 stk grønne asparges
2 dl grønne ærter

Til dressingen:
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk honning
1 spsk mayonnaise
Salt og peber

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Start med at snitte spidskålen fint og kom det i en skål. Bræk enderne af de grønne asparges, så den mindre lækre tråede del fjernes. Skær aspargesene i små skrå stykker. Kom asparges og ærter i skålen. 
I en lille skål eller kop laves dressingen ved at blande alle ingredienserne (undtagen salt og peber) og piske med en gaffel eller røre rundt med en ske, indtil det har en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber, og tilsæt eventuelt mere af det ene eller det andet alt efter smag og behag. 
Hæld dressingen ud over salaten og vend det hele rundt (eventuelt med to spiseskeer), så dressingen bliver fordelt godt og grundigt over hele salaten. 

opskrift tilføjet af Lene Bek Jørgensen Mon, 30/05/2016 - 20:19