Sprængt hønsebryst

Du skal bruge: 
Hønsebryst fra 1 høne
2 1/2 dl vand
2 spsk salt
1 tsk sukker

Fremgangsmåde: 

Hønsebrystfileterne skæres af den optøede høne. Salt og sukker opløses i 2 1/2 dl koldt vand. Hønsebryst og saltlagen lægges i en plastikpose. Posen lægges i en skål og trækker i køleskabet i 5-10 timer. Derefter skylles kødet i koldt vand og koges i 12-15 min til det er mørt. Kødet bliver mørt, fast og salt. Sprængt hønsebryst kan bruges i salater, til hønsesalat (husk at tilpasse saltmængden) og i tynde skiver, som pålæg på rugbrød eller i sandwich. 

Brug gerne resten af hønen til at koge suppe på fx http://www.aoff.dk/opskrifter/mulligatawny-suppe

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sat, 21/05/2016 - 23:04