Syltede rødbeder

Du skal bruge: 
Syltede rødbeder med peberrod
1 kg rødbeder
1/2 l lagereddike
2 dl vand
100 g sukker
2-3 cm peberrod

Fremgangsmåde: 

Rødbederne koges til de er møre, ca 40 min længere, hvis de er store. Rødbederne kommes i iskoldt vand og skindet smuttes af. Skræl peberroden og skær den i skiver. Kog eddike, vand, sukker og peberrod til sukkeret er helt opløst. Rødbederne skæres i skiver (eller tern) og lægges i skoldede glas. Den kogende lage hældes over. Hvis lagen ikke dækker rødbederne, suppler med kogende vand. Sæt låg på glassene og lad dem afkøle inden de sættes i køleskabet. Syltede rødbeder kan uåbnet holde sig i køleskab i måneder. Peberroden virker naturligt konserverende. Rødbederne kan også krydres med laurbærblade og hele peberkorn, kanel og nelliker eller stjerneanis og lakrids. Den her udgave er knap så sød som den klassiske. Syltede rødbedetern er gode på smørrebrød og oven på kartoffel/rodfrugtmos, gerne sammen med hakket persille.

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Tue, 26/05/2015 - 18:23