græskar

Du skal bruge: 
Kage:
150 g blødt smør
100 g sukker
100 g brun farin
4 æg
250 g græskar
100 g hasselnødder (andre nødder kan også bruges)
150 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. Kanel
1 knivspids stødt ingefær

Frosting:
300 g flødeost netural
3 spsk flormelis
Saft og skal fra en ½ citron
Kornene fra en ½ vaniljestang

Antal personer: 
8
Fremgangsmåde: 

Kage:
Tænd ovnen på 160 °C varmluft.
Pisk smør, sukker og brun farin sammen. Rør æggene i ét ad gangen.
Fjern kerner og skræl fra græskaret og riv frugtkødet groft.
Hak hasselnødderne groft.
Bland græskar og nødder i dejen.
I en anden skål bandes mel, bagepulver, salt, kanel og stødt ingefær. Kom derefter dette op i dejen.
Kom massen i en smurt springform på ca. 20 cm i diameter og bag kagen i ca. 40-45 min. Kagen skal være kold før der kommes frosting på.

Frosting:
Rør flødeost med flormelis, citronsaft, vaniljekorn og ca. halvdelen af citronskallen. Smør frostingen på kagen og pynt med citronskal.

opskrift tilføjet af Anna Kirkeby Mon, 30/10/2017 - 22:06


Du skal bruge: 
Denne opskrift giver 18 brud.

5 dl lunken vand
40 g gær
20 g sukker
400 g fuldkornsmel
ca. 550 g hvedemel
15 g salt
60 g blødt smør
400 g hokkaidogræskar (ca. et halvt græskar)
2 æg
150 g græskarkerner

Fremgangsmåde: 

Opløs gæren i vandet og kom sukkeret i.
Tilsæt fuldkornsmel, salt og mel nævnte rækkefølge og ælt dejen til den er samlet.
Tilsæt det bløde smør og ælt dejen til smørklumperne er væk og dejen den er smidig og glat.
Lad dejen hæve en times tid på bordet.
Fjern kerner og skræl fra græskaret og riv frugtkødet groft.
Lav en stor fordybning i midten af dejen. Slå æggene ud i fordybningen og kom efterfølgende græskarkerner og græskar i.
Fold dejen ind over fyldet, så der dannes en stor bolle med fyld. Hak dejen i mindre stykker med en kniv. Fold dejen sammen med fyldet indtil dejen er delt i mange små stykker og græskaret og kernerne er godt fordelt. Dejen bliver meget våd og snasket, men det er meningen.
Del dejen i 18 boller og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i ca. 45 minutter.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft og bag græskarbrudene i ca. 12-15 minutter.

opskrift tilføjet af Anna Kirkeby Mon, 30/10/2017 - 22:00


Du skal bruge: 
300g hokkaido græskar
300g butternut squash
1-2 tørrede røde chilier
50g revet ingefær
5 spsk rørsukker
2 spsk æblecidereddike
3 spsk vand
½ tsk salt

Fremgangsmåde: 

Skør græskar og butternut squash i små stykker.
Put alle ingredienserne i en gryde. Bring i kog og lad det simre ca en time.
Hæld chutneyen på skoldede eller atamonskyllede glas.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Sun, 28/08/2016 - 15:39


Du skal bruge: 
1 stort løg
5 fed hvidløg
3 stængler bladselleri
1 hokkaidogræskar eller butternut squash
1 spsk olivenolie
Løvstikke
Salt, peber og chili.

Topping:
Tørret sukkertang
Hakket persille
Løg i tynde skiver


Fremgangsmåde: 

Vask græskaret grundigt, rens det og skær det i tern. Vask og skær bladsellerien i skiver.Hak løget og svits det olie. Tilsæt de pressede hvidløgsfed. Græskartern og  bladselleri kommes i gryden sammen med vand så det dækker rigeligt. Det hele bringes i kog og småsimrer til græskaret er mørt, ca 20 minutter. Suppen blendes fx med en stavblender, fortyndes evt. med vand og smages til med salt, peber og chili. Suppen kan drysses med tørret tang, hakket persille og fintskåret løg. Serves med brød fx /opskrifter/madbroed og evt med en lille skefuld persillepesto /opskrifter/persillepesto

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Tue, 26/05/2015 - 17:58


Du skal bruge: 
Græskardip:
½-1 grofthakket chili
1 lille græskar
1 citron (saften)
2 spsk spidskommen
3-4 fed hvidløg
salt og peber

Gulerodsdip:
1 bundt gulerødder
1 bouillonterning
1 spsk citronsaft
½ grofthakket chili
2 spsk skyr
salt og peber

Fremgangsmåde: 

Græskaret skrælles, skæres i tern og sauteres i lidt olie på en pande, til det er mørt. Hvidløg knuses og steges med. Hele massen blendes og chili, spidskommen, citronsaft røres i, hvorefter det smages til med salt og peber. Er massen for fast, så spædes op med vand.
Gulerødderne koges med bouillon til de er møre. De blendes sammen, og der røres citronsaft, chili og skyr i og smages til med salt og peber.
Begge slags dip blev i butikken serveret med det lækre brød fra Aurion!

opskrift tilføjet af anonym Sat, 22/09/2012 - 15:55