grahamsmel

Du skal bruge: 
• 2,5 dl. hvedemel
• 2,5 dl. grahamsmel
• 0,5 dl. sesamfrø
• 0,5 dl. solsikkekerner
• 1 håndfuld ramsløg (omkring 30 blade)
• 1 tsk. bagepulver
• 2/3 tsk. fint salt
• 1 dl. smagsneutral solsikkeolie
• 1 dl. vand

Antal personer: 
8-10
Fremgangsmåde: 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser i en skål. Smuldr olie i blandingen. Hak ramsløgene fint og rør dem i blandingen. Tilsæt vandet og saml dejen. Del den i to og rul hver dejklump ud mellem to stykker bagepapir. Hvis bagepapiret glider lidt rundt på bordet, kan det hjælpe at fugte bordpladen med en smule vand.
Brug et pizzahjul eller en skarp kniv til at skære det ubagte knækbrød i den størrelse stykker der ønskes. Dem på billedet er ca. 5x5 cm, og jeg fik lidt over 40 styk.
Bag knækbrødene i 18 minutter, til kanterne er gyldne. Når de er taget ud af ovnen, overføres de til en bagerist, hvor de køler ned og bliver sprøde.

Velbekomme!

opskrift tilføjet af Mau Lindow Wed, 04/04/2018 - 16:23


Du skal bruge: 
Pizzadej
• 500 gram hvedemel
• 250 gram grahamsmel
• 20 gram gær
• 2 spsk. olivenolie
• 1 tsk. fint salt
• 1 spsk. sukker
• 5 dl. vand

Pizzafyld
• 500 gram jordskokker
• 1 rød peberfrugt
• 2 spsk. olivenolie
• 1 stærk rød chili
• 1 tsk. paprika
• 2/3 tsk. fint salt
• 100 gram valnødder

Timian-aioli
• 1 dl. sojamælk*
• 2 dl. smagsneutral solsikkeolie
• 1 spsk. citronsaft
• 1 fed hvidløg
• 1 tsk. tørret timian
• ½ tsk. dijonsennep
• 1/3 tsk. fint salt

Antal personer: 
4-8
Fremgangsmåde: 

Pizzadej: Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og olie og rør rundt. Tilsæt nu melet og ælt dejen i 5 minutter. Lad den hæve et lunt sted, under et fugtigt viskestykke, i 2 timer.

Timian-aioli: Hæld sojamælken i et blenderglas og blend med citronsaft, hvidløg, sennep, salt og timian i ca. 20 sekunder. Olien skal tilsættes langsomt, i en tynd stråle, mens der blendes med en stavblender. Langsomt tykner mayonnaisen. Alternativt kan der tilsættes 1½ dl. olie i stedet for 2 dl., hvis der ønskes en tyndere konsistens.
Lad gerne dressingen trække i mindst en times tid før servering så smagen af timian trænger ordentligt igennem.

Pizzafyld: Vask jordskokkerne grundt og skær dem i skiver på 2-3 mm. Skær peberfrugten i små tern. Rør en dressing sammen af finthakket chili, paprika, salt og olie. Vend nu jordskokker og peberfrugt i olieblandingen. Hak valnødderne groft og rør dem sammen med resten.

Pizza: Tænd for ovnen på 200 grader varmluft. Del pizzadejen i to, rul hver dejklump ud og læg dem på hver sin bageplade beklædt med bagepapir. Fordel jordskokblandingen jævnt på de to pizzaer. Bag pizzaerne i 20-25 minutter. Når de er færdige fordeles en passende mængde timian-aioli på dem. Dette kan med fordel gøres med en dressingflaske, hvis du har sådan én liggende.

Velbekomme!

* Sojamælken kan ikke erstattes af andre typer mælk.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Thu, 01/02/2018 - 16:40


Du skal bruge: 
Tærtedej:
• 2 dl. grahamsmel
• 2 dl. hvedemel
• ½ dl. sesamfrø
• 1 dl. plantemargarine (alternativt: smagsneutral solsikkeolie)
• 1 tsk. groft salt
• 0,7 dl. vand

Tærtefyld:
• 3 store porrer
• 2 spsk. olivenolie
• ½ tsk. fint salt
• ½ tsk. friskkværnet sort peber

• 1 bæger yoghurt af mærket Sojade (400 ml)
• 1 tsk. tørret timian
• 1/3 tsk. karry
• 1 tsk. dijonsennep
• ½ tsk. fint salt

Råsyltede gulerødder
• 200 gram gulerødder
• 2 dl. æblecidereddike
• 1 tsk. fint salt
• 3 spsk. sukker
• 1 fed hvidløg, finthakket

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Gulerødder: Rør eddike, salt, sukker og hvidløg sammen i en skål. Skræl gulerødderne. Skær dem i skiver eller brug gulerodsskrælleren til at skrælle dem i tynde strimler. Kom stykkerne ned i marinaden og sørg for, at de alle er dækket. Lad dem trække i køleskabet i mindst 1 time før servering.

Tærte: Rør en dressing sammen af yoghurt, timian, karry, sennep og ½ tsk. salt. Lad dressingen trække i køleskabet mens dejen laves og porrerne steges.
Tænd for ovnen på 200 grader. Ikke varmluft.
Rør de tørre ingredienser til tærtedejen sammen. tilsæt herefter margarine/olie og ½ dl. vand. Tilsæt den sidste smule vand, 0,2 dl, hvis dejen ikke kan samles uden. Smør en tærteform med en smule margarine eller olie. Tryk nu tærtedejen ud i formen og prik den med en gaffel. Bag dejen i midten af ovnen i 15 minutter.
Rens porrerne og skær dem i 1 cm tynde skiver. Kom dem på en pande sammen med olivenolie, salt og peber og lad dem stege ved høj varme i 7 minutter, til de er faldet lidt sammen men stadig har en smule bid.
Fordel porrestykkerne på den forbagte dej og hæld herefter yoghurtdressingen over, så porrerne er dækket af et jævnt lag dressing (ønsker du ikke at dressingen skal ligge øverst på tærten, kan du blande porrerne sammen med dressingen og så komme det sammenblandede fyld i tærteformen). Skru ned for ovnvarmen til 175 grader og bag tærten i 45 minutter.

Tip: Mange andre grøntsager kan råsyltes på samme måde som gulerødderne. Har du squash, agurk, rød peber, græskar, blomkål, rødløg eller andre grøntsager liggende, kan disse på lignende måde skæres i mindre stykker og syltes. Der kan evt. tilsættes en kanelstang, laurbærblade, peberkorn, chili, nelliker eller andre smagsgivere til syltemarinaden.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Sat, 27/01/2018 - 16:18


Du skal bruge: 
Pandekager:
2 æg
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
30 g brændenælder
50 g grahamsmel
100 g hvedemel
3,5 dl mælk
50 g smeltet smør

Tilbehør:
100 g feta
2 spsk græsk yoghurt
salt/peber
Citron
200 g kyllingebryst
12 asparges
1/2 squash i stænger
Frisk mynte
6 Radiser
1 Forårsløg

Antal personer: 
2
Fremgangsmåde: 

Pandekager:

2 æg, salt, bagepulver, brændenælder, grahamsmel, hvedemel og smeltet smør røres sammen. Massen løsnes op under omrøring med mælk til en flydende pandekagedej. Pandekagerne bages på panden i smør ved svag varme til de er gyldne på begge sider.

 

Tilbehør:

Fetacreme: 100 g Feta, 2 spsk græsk yoghurt moses sammen med saften fra 1/2 citron.

Grillet tilbehør: Asparges og squash steges og vendes forsigtigt på panden til de et let gyldne. Efterfølgende steges kyllingebrysten. Krydr med salt og peber.

Drys: Frisk mynte, radiser og forårsløg hakkes. Og 1/2 citron skæres i både.

opskrift tilføjet af Dennis Hensel Thu, 11/05/2017 - 10:15