grønkål

Du skal bruge: 
Fyld
• 4 rødløg (350 gram)
• 150 gram grønkål
• 4 bøftomater
• 45 gram kapersknopper
• 2 spsk. olivenolie
• 4 dl. sojayoghurt (1 bæger Sojade)
• 1½ tsk. dijonsennep
• 1 tsk. tørret timian
• 1/3 tsk. friskkværnet sort peber
• 1 tsk. fint salt.

Dej
• 2,5 dl. hvedemel
• 1,5 dl. kikærtemel
• 1 tsk. fint salt
• 1 dl. neutral solsikkeolie
• 0,7 dl. vand

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Rør yoghurten sammen med sennep, timian, peber og ½ tsk. fint salt, og stil blandingen på køl.
Fjern skallerne fra løgene, flæk dem på langs, og snit løget mellemfint. Opvarm 3 spsk. olivenolie på en pande ved middel varme og steg løgene med ½ tsk. salt i 7-10 minutter, så de når at få lidt farve. Mens løgene steger skæres 2 af tomaterne i mellemfine tern og grønkålsbladene fjernes fra stilken og snittes fint.
Tag løgene af varmen og lav dejen ved at røre melet sammen med salt og, tilsætte vand og olie og ælte den godt sammen. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis dejen ikke er elastisk nok. 
Dejen trykkes ud i en tærteform (der er nok en smule overskydende dej) og prikkes med en gaffel. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 10-13 minutter; til kanterne er let gyldne.
I mellemtiden røres yoghurtblandingen sammen med de stegte løg, hakkede tomater, grønkål og kapersknopper i en skål. Dette er klart lettest at gøre med hænderne.  
Fordel fyldet i den forbagte tærtedej og tryk det lidt sammen i formen. Læg tomatskiverne på, drys med lidt salt og hæld evt. lidt olivenolie på toppen. Skru ovnen ned på 175 grader varmluft og bag tærten i 35-40 minutter, til den ikke længere er våd i midten.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Mon, 28/01/2019 - 18:15


Du skal bruge: 
1/4 rødkål
4 blade grønkål
1 æble
1/2 spsk honning
1 spsk æbleeddike
1 spsk olivenolie
1/2 spsk citronsaft
Salt og peber

Antal personer: 
2
Fremgangsmåde: 

Skyl grønkålen grundigt, skær stænglen fra og skær kålen i mindre stykker. 
Snit rødkålen fint. Kom rødkålen og grønkålen i en skål sammen. 
Lav dressingen ved at blande honning, æbleeddike, olivenolie og citron i en lille skål. Rør det godt sammen med en gaffel, indtil det er en ensartet masse. Smag til med salt og peber. 
Hæld dressingen over salaten og massér den ind i kålen - gøres ved at vende godt rundt i kålen og forsigtigt gnide dressingen ind i kålen. 
Inden servering skæres et æble i tern og vendes herefter i salaten. 

opskrift tilføjet af Lene Bek Jørgensen Mon, 10/10/2016 - 19:44


Du skal bruge: 
Salaten:
1 bdt. grønkål
2 kg kogte kartofler, afkølede
2 løg
1 pose friske ærter

Dressing:
4 spsk. øko mayonnaise
karry
purløg
lime

Pynt:
peanuts
purløg



Fremgangsmåde: 

Alt til salaten hakkes og dressingen blandes og smages til alt efter smag. 

Til slut drysses med peanuts og purløg.

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Fri, 22/04/2016 - 18:52


Du skal bruge: 
400 g kål (her grønkål - men den fungerer også rigtig godt med hvidkål)
200 g fenikel
4 små æbler
100 g hindbær (gerne fra frost)
½ citron
3 spsk olie
1 spsk æblecidereddike
1 spsk honning
1 tsk salt
20 gram nødder (her hasselnødder)

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Hak kålen og fenikel fint. Skær æblerne i små tern og vend kål, æble og fenikel sammen.
Riv skallen af en halv økologisk citron og pres saften. Tilsæt olie, eddike, salt og honning. Hvis hindbærene er fra frost bør de skolles før de vendes i blandingen. Mos hindbærene sammen med den øvrige væde og hæld blandingen over salaten.
Hak nødderne groft og drys på toppen.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Thu, 10/03/2016 - 19:22


Du skal bruge: 
200g grønkål
200g skorzonerrødder
1 stor eller 2 små porrer
2,5 dl fløde (jeg brugte soyafløde)
Din favoritpasta

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Skær porrerne i fine ringe og hak grønkålen. Skozonerrødderne skrælles og derefter skrælles der flager af som lægges i vand så de ikke misfarves.
Svits porrerne i lidt olie. Tilsæt grønkål, fløde og skorzonerodflagerne. Lad det simre 10 minutter og smag til med salt og peber inden der serveres over pasta.
På billedet er det serveret med bønnepasta, men du kan bruge lige netop din favoritvariant om det er fuldkorn, bønnepasta eller gulerodsstrimler.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Wed, 02/03/2016 - 21:43


Du skal bruge: 
Pandekager:
75 g fuldkornsmel (jeg brugte friskkværnet, hel ølandshvede. Ellers brug eks. rugmel, grahamsmel, fuldkorns speltmel, majmel eller lign.)
25 g havregryn
100 g hvedemel (eller anden fint eller sigtet mel)
3 æg
25 g finthakket grønkål (jeg brugte en rest grønkålspesto)
½ tsk salt
5 del mælk (jeg brugte en blanding af komælk og hjemmelavet havremælk)
Fyld:
Tøm grøntsagsskruffen.

Jeg brugte:
Gulerødder, groftrevet
Rødbede, groftrevet
Porre, fintsnittet
Rødløg, fintsnittet
Hvidkål, fintsnittet
Fennikel, fintsnittet
Bønnespirer
Hvidløg
Ingefær

Fremgangsmåde: 

Pandekager: Det hele piskes grundigt og dejen hviler i køleskab i mindst en halv time, så det grove mel kan nå at suge væsken. Bages på varm pande.
Fyldet: Grøntsagerne steges på sautepande og får lov at blive møre under låg ved svag varme. Det må gerne være lige så blødt som fyldet i en forårsrulle. Tilsæt kød hvis du har lyst. Jeg havde en rest stegt andebryst, som jeg skar i tynde strimler og stegte først. Smag til med soya og andre krydderier efter temperament. Fyldet lægges på pandekagerne, der rulles. Serveres med en god gang salat, gerne vintersalat eller lignede.
/Fenja

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sun, 11/10/2015 - 22:36


Du skal bruge: 
2 små æbler
1/2 banan
2 stilke grønkål/rød grønkål
2 cm frisk ingefær
2 dl appelsinjuice/æblemost

Fremgangsmåde: 

Skræl bananen og ingefæren. Fjern kernehuset fra æblerne og stiklen fra grønkålen. Det hele blendes til grønkålen er helt findelt. Serveres med isterninger. I stedet for appelsinjuice kan man bruge æblemost eller mælk.

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sun, 11/10/2015 - 19:19


Du skal bruge: 
3 stængler grønkål (stænglerne pilles fra og kun 'bladene' bruges)
1dl bælgede ærter
5 cm squash (kan erstattes med ost)
3 spsk rapsolie
1 dl nødder (jeg brugte pinjekerne og hasselnødder)
lidt salt og peber

Fremgangsmåde: 

Ingredienserne blendes. Spæd evt. op med mere olie for at gøre konsistensenmere lind.

opskrift tilføjet af Susanne Kolle Mon, 22/06/2015 - 20:07


Du skal bruge: 
10 blade grønkål
1 spsk. honning
4 stjerneanis
3 spsk. oliven olie
1 spsk. balsamico eddikke
200 gram bagte rodfrugter – evt. fra dagen før
salt og peber

Fremgangsmåde: 

Snit grønkålen meget fint

Knus stjerneanis i en morter. Har du ikke en morter kan du knuse dem mellem to skeer. Stykkerne bliver lidt grovere, og man får ikke nær så meget aroma frigivet fra frøene. I så fald kan man lave marinaden dagen før og lade den trække, og si marinaden inden den bliver hældt over salaten.

Bland marinaden af honning, anis, olie og eddikke og smag til med salt og peber

Vend hele molevitten rundt i en stor skål.

Tilsæt evt. grønkålschips (se opskrift på hjemmesiden) lige inden servering

 

opskrift tilføjet af anonym Mon, 28/01/2013 - 19:17


Du skal bruge: 
Hele grønkålsblade
Olivenolie
Salt (jeg brugte Maldon salt)
Evt. tørret chili eller honning efter smag

Fremgangsmåde: 

Pluk grønkålen til ønsket størrelse.

Vend krydderier og olie grundigt med grønkålen.

Fordel kålen i på en bageplade så bladene ligger i et enkelt lag. Hvis de ligger i klumper bliver de ikke sprøde.

Bages i 2x7 minutter ved 175 grader. Vend rundt i bladene efter de første 7 minutter og hold godt øje med dem. De bliver nemt brændte.

 

opskrift tilføjet af anonym Wed, 21/11/2012 - 20:11