pastinakker

Du skal bruge: 
1-2 gulerødder
1 pastinak eller persillerod, alternativt et stykke selleri
1-2 blade hvidkål eller rødkål, alternativt en håndfuld rosenkål eller et par stilke grønkål
1-2 æbler
½ citron eller appelsin

Fremgangsmåde: 

Kålen snittes fint og gulerødder, pastinak og æbler rives groft. Blandes med saft og fintrevet skal af citrusfrugten.

Boost salat med en håndfuld bønnespirer og drys med en håndfuld tørristede kerner (solsikke, sesam, græskar) eller nødder (hassel, mandel, valnød, pinjekerner). Hæld en sjat god olie over ved servering.

/Fenja

 

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Sun, 11/10/2015 - 22:14


Du skal bruge: 
rødbeder
kartofler
jordskokker
persillerod
pastinakker

Fremgangsmåde: 

Fremgangsmåden her...
Almindelig pizzadej laves – efter den opskrift man nu bedst kan lide. Fx /opskrifter/kartoffelpizza
Rodfrugterne skæres i tynde skiver (hvis man har et mandolinjern, er det langt det nemmeste). Alle rodfrugter kan blandes eller man kan lave en hel pizza kun med en enkelt topping.
Under rodfrugterne smøres et tyndt lagt pesto ud af den slags man bedst kan lide (man bruger ca 1 glas på 2 pizzaer), og ovenpå lægges rodfrugterne så de dækker og gerne overlapper hinanden lidt. Der rives en god ost udover fyldet og sluttes af med groft salt. På kartoffelpizza kan der med fordel drysses frisk rosmarin ud over inden den bages.
Pizzaen skal alt efter rodfrugternes tykkelse bages ved 200 grader i ca. 20 min.
 

opskrift tilføjet af Sara Waack-Möller Mon, 22/06/2015 - 19:10


Du skal bruge: 
1 ½ blomkål
300 g gulerrødder
2 porrer
7 skalotteløg
150 g pastinak
1 agurk
1 liter vand
30 g salt
15 g sennepspulver
0,5 spsk karry
0,5 dl olie
30 g mel
4 dl eddike
4 dl æblemost
350 g farin eller rørsukker
1 tsk flydende atamon

Fremgangsmåde: 

Grøntsagerne renses, skæres i passende stykker og gives et kort opkog i vand og salt. Lad det herefter dryppe af. Imens bringes farin, æblemost og eddike i kog i en gryde. I en skål blandes sennepspulver, karry, mel og olie sammen med en smule koldt eddike. Blandingen piskes i gryden. Lad det hele småkoge i en 10 minutters tid, inden grøntsagerne hældes ved. Giv det hele et kort opkog, tag af varmen og tilsæt atamon. Hældes herefter i atamonskyllede glas, der lukkes straks.

opskrift tilføjet af anonym Wed, 06/02/2013 - 15:59


Du skal bruge: 
4 brød
0,5 liter lunkent vand
1 tsk. salt
15 gram gær
1 spsk. honning
400 gram fuldkornsmel
600 gram hvedemel
1 æg
2 tsk. rosmarin
200 gram pastinak

Fremgangsmåde: 

Olie til smøring af forme

  • Opløs gær, salt of honning i vandet.
  • Tilsæt æg, rosmarin og fuldkornsmel og rør grundigt.
  • Rør resten af melet i dejen. Jeg plejer at bruge en håndmixer med dejkroge til at ”ælte dejen”. Har du ikke en håndmixer der kan klare arbejdet kan du også ælte dejen i hånden. I så fald vil jeg anbefale at man ælter dejen i en skål, da den er lidt for flydende at arbejde med på bordet.
  • Pensl formene med olie og fyld dem dejen i. De skal være lidt mere end halvfyldte.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.
  • Rengør pastinakkerne og skær dem ud i tern.
  • Nu skulle dejen gerne være hævet så du kan prikke små stykker af pastinak ned i dejen. Lad dejen hæve yderligere en halv time så dejen hæver op omkring pastinakstykkerne.
  • Bages midt i ovnen ved 200 grader (ikke varmluft) i ca. 20 minutter, eller til det lyder hult, når du banker på overfladen af brødet.

opskrift tilføjet af anonym Mon, 28/01/2013 - 14:29


Du skal bruge: 
- Kartofler, pastinakker og jordskokker på øjemål, sammensat efter smag og antal personer
- Salt, peber (og grønne krydderurter)
- Et stort skvæt piskefløde
- Tørret timiankvist og olivenolie til pynt

Fremgangsmåde: 

Istandgjorte kartofler, pastinakker og jordskokker skæres i grove stykker, kommes i en gryde og dækkes med vand. Suppen tilsættes kvalitetsalt, peber og eventuelt nogle grønne krydderurter. Grøntsagerne koges møre (cirka 20 minutter), og en smule kogevand hældes fra, hvis man ønsker en mere tyktflydende suppe. Herefter tilsættes piskefløde, og suppen blendes helt fin og blød med en stavblender. Suppen koges kort op igen, smages til, portionanrettes og pyntes med en tørret timiankvist og et stænk olivenolie.
 

opskrift tilføjet af anonym Sat, 18/06/2011 - 19:59