spidskål

Du skal bruge: 
Stir fry
• 300 gram nudler (risnudler, hvedenudler, sobanudler…)
• ½ fennikel
• 250 gram rød spidskål (eller almindelig spidskål)
• 200 gram gulerødder
• 5 forårsløg
• 250 gram tofu
• 2 fed hvidløg
• 1 spsk. smagsneutral olie
• 1 spsk. sesamolie

Sauce
• 1 dl. vand
• 4 spsk. sojasauce
• 1 spsk. sesamolie
• 3 spsk. æbleeddike eller risvinseddike
• 3 spsk. tomatpuré
• 1½ spsk. sukker
• 2 spsk. majsstivelse
• 3 tsk. finthakket ingefær
• 2 presset fed hvidløg
• 2 tsk. chiliflager

Toppings
• Frisk koriander
• Ristede sesamfrø

Antal personer: 
4-6
Fremgangsmåde: 

Sauce: Pisk majsstivelse sammen med vandet i en skål og pisk derefter de resterende ingredienser i blandingen.
Stir-fry: Skær tofuen i tern på 1½x1½ cm, hak hvidløgsfeddene og snit de andre grøntsager fint. Det ser pænest ud, hvis forårsløgene og gulerødderne snittes i en skrå vinkel, men det betyder ikke noget for smagen.
Opvarm olien i en wok (eller på en stor pande, hvis du ikke har en wok) med fuld knald på varmen. Steg nu grøntsagnene og tofuternene i olien i ca. fem minutter. Undgå at røre rundt i blandingen konstant, der må gerne komme nogle let brændte områder. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og skyl dem herefter i koldt vand. Kom nudler og sauce op i wokken og vend det hele godt sammen. Saucen vil hurtigt tykne, og når det er sket, slukkes der for varmen. Server med ristede sesamfrø og friske korianderblade.  
 

opskrift tilføjet af Mau Lindow Sun, 05/08/2018 - 09:00


Du skal bruge: 
1/2 spidskål
10 stk grønne asparges
2 dl grønne ærter

Til dressingen:
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk honning
1 spsk mayonnaise
Salt og peber

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Start med at snitte spidskålen fint og kom det i en skål. Bræk enderne af de grønne asparges, så den mindre lækre tråede del fjernes. Skær aspargesene i små skrå stykker. Kom asparges og ærter i skålen. 
I en lille skål eller kop laves dressingen ved at blande alle ingredienserne (undtagen salt og peber) og piske med en gaffel eller røre rundt med en ske, indtil det har en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber, og tilsæt eventuelt mere af det ene eller det andet alt efter smag og behag. 
Hæld dressingen ud over salaten og vend det hele rundt (eventuelt med to spiseskeer), så dressingen bliver fordelt godt og grundigt over hele salaten. 

opskrift tilføjet af Lene Bek Jørgensen Mon, 30/05/2016 - 20:19


Du skal bruge: 
1 spidskål
4 mellemstore spiseæbler (ikke madæbler da de er for syrlige)
en håndfuld græskarkerner
200 g feta

1 tsk. grov sennep
2 tsk. sukker/honing
2 tsk. hindbær eddike (andre typer kan også bruges)
1 dl. rapsolie (eller anden form for smagneutral olie)

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Græskarkernene ristes langsomt på en tør pande mens de andre ingredienser tilberedes.
Spidskålen snittes fint og æblerne skæres i tern. Fetaen skæres ligeledes i tern.
 
Vinagrette:
Sennep, sukker/honing, eddike og olivenolien røres sammen og smages til. 
 
Alle ingredienserne blandes lidt forsigtigt så fetaen ikke smadres for meget.

opskrift tilføjet af Sara Waack-Möller Thu, 22/10/2015 - 08:57


Du skal bruge: 
1/2 glaskål
1/2 spidskål/sommerkål
1/3 agurk
4 tomater

Dressing:
Saften af 1/2 citron
1 spsk rapsolie
1/2 tsk sennep
1 fed presset hvidløg
Salt

Antal personer: 
2
Fremgangsmåde: 

Grøntsagerne snittes. Det er vigtigt at snitte kålen fint og glaskålen i mindre stykker. Dressingen blandes og hældes over. Serveres som tilbehør.

opskrift tilføjet af Majken Bentzen Tue, 26/05/2015 - 18:11