Kikærter

Du skal bruge: 
Marineret rødkål
• 400 gram rødkål
• 2 spsk. citronsaft
• 1 spsk. smagsneutral olie
• 1 spsk. ristede sesamfrø
• ½ bundt persille
• ½ tsk. fint salt

Falafel
• 300 gram kikærter (før iblødsætning)
• 100 gram rødløg (1 stort løg)
• 6 fed hvidløg
• ½ bundt persille
• 1 bundt frisk koriander
• 2 spsk. hvedemel
• 2 spsk. olivenolie
• 1½ tsk. stødt spidskommen
• 1 tsk. chilipulver
• 1½ tsk. fint salt
• Smagsneutral olie til stegning

Peanutsauce
• 4 store spsk. peanutbutter
• ½ dl. vand + 2 spsk.
• 1 spsk. citronsaft
• 1 tsk. sukker
• ½ tsk. chilipulver
• ½ tsk. fint salt

Andet
• 6 Pitabrød
• Evt.: rødløg eller forårsløg i skiver, rød peberfrugt i tynde strimler, syltede jalapeños, chilisauce, hvidløgsolie

Antal personer: 
4-6
Fremgangsmåde: 

Marineret rødkål: Snit rødkålen helt fint. Hak persillen fint. Bland rødkål sammen med de andre ingredienser, med undtagelse af persille og massér den i et minuts tid for at fjerne lidt af dens hårde sprødhed. Vend nu persillen sammen kålen.

Falafler: Lad kikærterne ligge i blød i koldt vand i 10-12 timer. Skyl dem og kom dem i en blender sammen med hakket løg og hvidløg samt de resterende ingredienser. Blend i et par minutter: Massen skal ikke blendes for meget. Hvis den bliver alt for fin vil falaflerne blive en anelse tørre i midten og de vil ikke få en lige så sprød overflade.
Opvarm et par centimeter smagsneutral olie i en pande. Brug enden af en tændstik til at tjekke hvornår olien er varm. Olien skal boble omkring tændstikken men må ikke sprutte: Så er olien for varm og falaflerne når ikke at blive gennemstegte før de er færdigstegte udenpå (jeg tændte mit komfur på 7 ud af 9).
Brug en spiseske til at forme falafler med: Tryk dejen sammen på skeen og skub dem forsigtigt derfra og ned i olien. Lad dem stege i et par minutter på hver side og læg dem herefter over på en tallerken beklædt med fedtsugende papir.
Der bliver 25-30 falafler.

Peanutsauce: Blend alle ingredienserne. Smag til. Der kan evt. tilsættes et fed hvidløg eller en smule ingefær.

Andet: hak grøntsager og opvarm pitabrød.

opskrift tilføjet af Mau Lindow Mon, 12/02/2018 - 12:07


Du skal bruge: 
• 300 gram jordskokker
• 1 dåse kikærter (240 gram)
• 6 spsk. smagsneutral olie
• 1 spsk. lys tahin
• 1 spsk. citronsaft
• 1 spsk. æblecidereddike
• 1 bundt persille
• 1 fed hvidløg
• 1 tsk. fint salt

Antal personer: 
4
Fremgangsmåde: 

Tænd for ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl jordskokkerne, skær dem i både og vend dem i 1 spsk. olie og 1/3 tsk. salt. Bag dem i 20 minutter.
Lad dem køle af og blend dem herefter med halvdelen af persillen og de resterende ingredienser. Smag til og server med hakket persille og paprika.

Velbekomme!

opskrift tilføjet af Mau Lindow Tue, 30/01/2018 - 11:25