kikærtemel

Du skal bruge: 
Kikærtemelsblanding
• 3 dl. kikærtemel
• 3½ dl. vand
• 1 dl. sojayoghurt
• 1 lille bundt persille
• 4 spsk. gærflager
• 1 tsk. bagepulver
• 2 tsk. dijonsennep
• 2 tsk. karry
• 1½ tsk. fint salt

Grøntsager
• 400 gram kogte og pillede kartofler
• 1 squash
• 2 zittauerløg
• 2 spsk. olivenolie
• ½ tsk. fint salt
• 1/3 tsk. friskkværnet sort peber

Mandeldip med tomat
• 100 gram mandler
• 1½ dl. vand
• 1 fed hvidløg
• 2½ spsk. tomatpuré
• 2 spsk. citronsaft
• ½ tsk. tørret timian
• 1/3 tsk. fint salt

Antal personer: 
4-6
Fremgangsmåde: 

Mandeldip: Kog mandlerne i et par minutter, smut dem, og kom dem i en kraftig blender med de resterende ingredienser. Dippen skal nok skrabes ned af blenderglassets sider et par gange, før den er blendet helt glat.
 
Quiche: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Hak løg og squash mellemfint. Steg løgene i olien i et par minutter, til de er klare. Tilsæt squash, salt og peber og steg blandingen i yderligere 5 minutter. Skær kartoflerne i tern på ca. 1½x1½ cm. Hak persillen. Rør kikærtemelet sammen med de tørre ingredienser til kikærtemelsblandingen, og tilsæt herefter vand, yoghurt, sennep og persille. Vend nu forsigtigt grøntsagerne sammen med blandingen og fordel dem i en oliesmurt tærteform. Bag quichen i 25 minutter.
 
Server med mandeldip og hakket purløg.  
 

opskrift tilføjet af Mau Lindow Tue, 14/08/2018 - 10:37