parmesan

Du skal bruge: 
• 500 gram kartofler
• 1 sommerporre
• 40 g. hvedemel
• 6 spsk. fintrevet vegansk parmesan (alternativt kan ikke-vegansk sikkert også bruges)
• 1½ tsk. friskhakket timian
• ½ tsk. friskkværnet sort peber
• ½ tsk. fint salt
• Olivenolie til stegning, ca. 3-4 spsk.

Antal personer: 
2
Fremgangsmåde: 

Skræl kartoflerne og riv dem på den grove side af et rivejern. Pres det meste af væden ud af kartoflerne med hænderne. Rens porren og snit dem fint. Ælt kartofler og porrer godt sammen med hvedemel, parmesan, timian, salt og peber. Æltningen vil meget hurtigt frigive nok kartoffelvæde til, at det er nemt at samle röstierne. 
 
Opvarm 1 spsk. olie på en pande ved mellemhøj varme (5 ud af 9). Form röstierne i hænderne, så de får en diameter på ca. 8 cm og en tykkelse på 1 cm. Læg dem på panden efterhånden, som de bliver formet. Steg röstierne i 4 minutter på den ene side, vend dem, og steg dem i yderligere 4-5 minutter på den anden side.
 
Læg röstierne på en tallerken eller et bræt beklædt med køkkenrulle indtil servering.
 
Der bliver ca. 8 styk.
 

opskrift tilføjet af Mau Lindow Fri, 05/07/2019 - 12:23